January, 2010 Archives

Da vi skulle hentes til thaiboksning i dag, var vores chauffør og underviser 30 min forsinket. Herefter 15 minutter i kø gennem midtbyen pga. søndagsmarkedet før vi ankom til træningslokalet. Troede vi. Af en eller anden grund kunne vi ikke komme ind i det nye træningslokale som vi skulle være i – spørg mig ikek hvorfor, han snakker ikke så godt engelsk :-)

Men der er lys forude – underviseren har ringet her til aften og bekræftet at vi har en aftale i morgen. Okay jeg ved godt det lyder suspekt at være tuk-tuk chauffør og undervise i thaiboksning, men han har referencelisten i orden (der er mange billeder af tilsyneladende tilfredse kunder på den plakat han har og i hans tuk-tuk). Vi har heller ingen ambitioner om at skulle træne og kæmpe så vi får blodsmag i munden, så indtil videre tror jeg at vi har truffet det rigtige valg :-)

Dagen startede med at vi spiste morgenmad på en lokale resturant “The garden”. Filippa var træt af brød med smør, syltetøj og Nutella på værelset, så vi spiste ude og blev i den grad mætte!

Herefter tog vi til legepladsen igen og der var en del thaibørn som ungerne legede med. Jeg så en farang (thaiord for en person af europæiske oprindelse) der skød lidt basketball alene, så jeg gik forbi for at snakke og spille lidt bold. Gutten hed Philippe, var franskmand og havde boet i Chiang Mai de seneste 6 måneder og havde et barn med en thaikvinde. Vi spillede lidt og snakkede meget – han havde en masse gode forslag til udflugter men vi skal jo videre allerede på tirsdag, så vi har ikke så meget tid tilbage.

Philippe gav alle ungerne en drejetur, Kristina læste “Otto er et næsehorn” og der blev hygget og leget.



Ismanden kom forbi og vi fandt endelig den ko-is som ungerne har kigget efter lige siden de opdagede den på skiltet én af de første dage i Bangkok.

Frokosten blev indtaget på værelset og efter middagsluren kom hele affæren med boksetræneren. Da træningen ikke blev til noget, besluttede vi at tage på søndagsmarked. En fin tur, men jeg synes at gårsdagens marked var en anelse hyggeligere, kan ikke lige forklare det :-)

Aftensmaden blev indtaget på en thairestaurant på gaden hvor markedet holdes. Vi bestilte kylling i sur-sød sauce med ris til ungerne, det er en favorit og vi husker altid at bestille den “no spicy” selvom den af natur ikke er stærk. Selv Magnus og Emil kan nu sige “no spicy” :-) Da maden kom, lå der en chili øverst, farmand undrede sig, kastede den i munden og tyggede godt på den. WOW, det var en chili, jow. Jeg måtte overlade til Kristina at smage om saucen var stærk da jeg intet kunne smage… Tjeneren forklarede at vi bare skulle skubbe chilierne til side, men han havde måske ikke lige regnet med at vores børn ikke har samme resistens over for stærk mad som thaibørn. Vi fik heldigvis en ny portion der (ifølge Kristina) slet ikke var stærk.

Vi skal så småt til at gøre klar til afrejsen tirsdag middag, hvor vi flyver direkte til Phuket lufthavn, og derefter tager et eller andet transport til Khao Sok nationalparken der er en vaskeægte regnskov.

Er der ikke nogen der kan maile et par billeder af snevejret derhjemme – det er lidt svært at forestille sig når man sidder herovre…

Skuffelse!

Efter det succesfulde besøg på legepladsen ved stadion forleden, havde vi besluttet at tage dertil igen i weekenden da der måske var flere børn at lege med på dette tidspunkt. Det viste sig at være tilfældet og både vores børn og thai-ungerne havde en rigtig hyggelig formiddag. Jeg tror at Filippa, Emil og Magnus havde brug for at lege med nogle andre børn – det er de jo trods alt vant til at gøre hver eneste hverdag derhjemme..


Der var igen march-band på stadion – denne gang havde de en træner/lærer/instruktør med med en lidt sjov tilgang til tingene – hvis en del af bandet spillede forkert, fx trompeterne, så råbte hun ad dem og de skulle løbe en omgang på 400 m banen mens resten af bandet ventede :-)

Efter middagsluren tog vi på lørdagsmarked, hvilket var super hyggeligt – der var rigtig mange sjove og billige ting. Armbånd, figurer, lamper, poser i thaisilke, foruden de allestedsnærværende mad-, frugt-, og drikkevaresælgere.

Vi spiste aftensmad på en Aroon (Rai) som nærmest er blevet en stamrestaurant for os, efter anbefaling fra Katrine og hendes familie. De laver super lækker mad, den kommer hurtigt og på samme tid (andre steder kan man sagtens vente op til 10 minutter mellem første og sidste hovedret) – og så er det yderst rimelige priser. Selve udseendet er ikke noget særligt, vi lægger et billede op en af de nærmeste dage :-)

Filippa og Kristina var herefter til fodmassage og fiskemassage – en længere omgang og de var først hjemme igen lidt over 21. Efter at ungerne sov, skulle jeg prøve en thaimassage på hele kroppen. Jeg følte mig som en deltager i en wrestling kamp. Thaidamen nåede mig ikke engang til skuldrene, men hun kunne i den grad vride mine ben og arme i nogle mærkelige stræk-stillinger! Efter at jeg havde ømmet mig et par gange til stor morskab for den lille dame, forslog hun at jeg tog en oliemassage i stedet for, hvilket jeg sagde ja til. Selvom jeg ikke snakker Thai, kunne jeg godt høre hvordan hun og kollegaerne grinede af ham farang’en der skulle prøve thaimassage :o )

Anyway, jeg er afslappet nu og helt klar til at træne Thaiboksning med Kristina i morgen!

I dag skulle vi igen på en arrangeret tur til junglen. Denne gang var det noget mere turistet end vi synes var fantastisk, men vi har haft en hyggelig dag alligevel.

Vi startede med 1½ times minibustur, med et par drenge der ikke kunne sidde stille overhovedet – de hoppede omkring som to små lopper og var ved at drive deres mor til vanvid ;-) Vi nåede dog frem til første stop på turen, der var en tur på elefantryg. For os der er ved at være lidt erfarne udi det med elefanter var det lidt kedeligt;-) Men drengene synes det var fantastisk at få lov at ride på dem igen og klappe dem, så det var godt vi gjorde det.




Andet stop var en lille landsby hvor beboerne lavede håndlavede sjaler etc. Fine ting, men igen lidt for meget sat op til at der kom turister og købte tingene igennem de arrangerede ture – vi var der heldigvis ikke så længe for vi skulle af sted på trekkingtur til et vandfald. Vi gik samlet (før og efter vandfald) i omkring 2 timer med et stop på ½ times tid da vi nåede vandfaldet, og det er altså nogle seje børn vi har. Filippa og Magnus klatrede, balancerede på træstammer over vandløb og gik uden at kny – Emil var lidt mere træt og måtte bæres lidt – men det var også middagslur-tid, så det var ok…



Vandfaldet var flot – og lidt for vildt til at vi turde bade i det.

Efter vandfaldet gik vi lidt igen – og skulle så spise frokost inden vi skulle ud og rafte på bambus-tømmerflåder. Det var 10 bambusstænger der var bundet sammen med gummielastikker lavet af gamle dæk. Det har vi desværre ingen billeder af – det var ellers turens højdepunkt. Børnene var lidt nervøse ved det til at starte med, men det var simpelthen så hyggeligt at sejle ned ad floden – heldigvis var det ikke regntid så de steder hvor det brusede lidt og gik stærkt var ikke for vilde til at vi kunne klare den. Et enkelt sted måtte Kenneth stige af med drengene da tømmerflådeføreren mente det var for vildt til dem – men ellers klarede alle det med bravour – og synes at det var rigtig sjovt og spændende.

Vel hjemme igen var alle MEGET trætte, så vi har spiste pizza på værelset og alle børn sover. Og så har jeg i øvrigt lige været modig og været nede og få fiskemassage, så nu er mine fødder lækre og glatte ;-) Det var en ret mærkelig fornemmelse – og det kildede ret meget!

Trekkingtur og bamboo-rafting

  • January 29th, 2010
  • Posted in Thailand
  • Comments Off

I dag skulle vi til det berømte tempel Doi Suthep der ligger 16 km uden for Chiang Mai, oppe på et bjerg. Vi kom derop i god stil først med tuk tuk og så videre med rød taxi. Desværre havde vi fået betalt for en retur-billet og taxien gik hjem igen efter 1 time – så vi havde lidt travlt – det viste sig dog at passe meget godt alligevel.

Templet ligger på toppen af en bjerg, så vi startede med at bestige 306 trappetrin i god stil.. Filippa kom ind på en flot førsteplads.


Templet var flot, men der var rigtig mange mennesker, så det var svært at danne sig et rigtigt indtryk af det – børnene er dog efterhånden gode til at ligge på knæ og vi har også lovet dem en lille buddha statue – de er stadig meget fascinerede af statuerne og drengene har tilføjet ”buddha” til deres ordforråd.



Efter at have været inde i templet gik vi en tur rundt om det – så den flotte udsigt over Chiang Mai og spillede på nogle store klokker der hang udenfor. En flot oplevelse – men måske ikke helt så fantastisk som turistbrochurerne gør det til. Det tror jeg dog også i høj grad skyldes at der var rigtig mange andre turister deroppe – der i øvrigt synes at vores lyshårede unger var en om muligt større attraktion end templet..


Efter middagsluren havde vi lovet at vi alle skulle have fodmassage – Magnus og Emil har snakket meget om det – så af sted det gik til en gade i nærheden hvor vi kunne sidde udenfor og få massage. Emil fortrød da vi kom derned – han turde alligevel ikke – men Magnus og Filippa ville gerne. Magnus kunne sidde stille ca. et kvarter, så måtte han opgive. Lysten til at lege med Emil der løb frem og tilbage på fortovet blev for stor. Han synes dog det var sjovt så længe det varede.

Da vi alle var færdige ville vi gå en tur ned til Night Bazaar for at spise aftensmad. På vejen derned kom vi forbi et sted man kunne få fiskemassage. Man stikker hænder eller fødder ned i et bassin med små fisk der så kommer og ”nipper” den dårlige hud af. Vi har set det mange steder, men ikke rigtig turdet, men børnene var fyr og flamme – det ville de gerne prøve. Pigerne i forretningen synes det var sjovt, så de fik lov at prøve (mor og far fik også lov til at stikke en hånd i bassinet). Det var en ret sjov fornemmelse – men alle var meget modige – især Filippa sad længe med hænderne i bassinet. Emil turde ikke til at starte med – men endte også med at sidde med hænderne i – mens fiskene strømmede om hænderne på ham.


Det virkede som om det var rigtig godt – vores hænder blev i hvert fald meget bløde, så nu overvejer jeg også at stikke fødderne i sådan et bassin – meeen det kræver lige lidt overvindelse..

Aftensmaden blev spist på en restaurant på Night Bazaar hvor Magnus og Emil fandt en lille thai-dreng at lege med, så underholdningen var sikret. Kyllingespyd er det nye hit at spise – de ryger hurtigt ned!

I morgen skal vi på dagsudflugt med trekking, elefantridning og bamboo rafting, vi glæder os!

Doi Suthep og fiskemassage!

  • January 28th, 2010
  • Posted in Thailand
  • Comments Off

I dag havde vi besluttet at besøge Doi Suthep templet som ligger på et bjerg uden for Chiang Mai med en flot udsigt over byen. Denne tur havde vi planlagt til om eftermiddagen da udsigten ifølge guidebøgerne er bedst kort før solnedgang.

For at børnene kunne få rørt sig lidt besluttede vi os derfor for at tage på legeplads. På turen hjem fra elefantlejt i går, havde Kristina set en legeplads tæt ved et stadion. Et hurtigt kig på kortet fik identificeret hvilket stadion det drejede sig om, og så var vi på vej i tuk-tuk.

Kristinas falke-blik havde ikke fejlet – lige ved siden af stadion lå en stor legeplads med rimelig nye legeredskaber. Ungerne var ellevilde og prøvede det meste og fik kørt med små legetøjsbiler ned ad rutchebanerne.

Vi lavede garager til bilerne af de store blade der lå på jorden og af en plastikflaske.



Der bliver tilsyneladende hørt efter når vi prutter om prisen for transporten, for Filippa ville have 20 Bath for at tage drengene med på togturen :-)

Inde på selve stadion var en stor gruppe skoleelever i gang med at øve noget band-march – måske der er fodboldkamp i weekenden?

Frokosten spiste vi ved et gadekøkken der tæt ved legepladsen – stegte ris med kylling.

Efter middagsluren pakkede vi taskerne og drog afsted mod taxaholdepladsen. På vejen derhen fik jeg øje på nogle meget sorte skyer der var på vej ind over byen fra den retning hvor Doi Suthep templet ligger. Vi besluttede os for at udskyde turen til torsdag og gik hen for at fodre fisk i stedet for. Men ak – fiskemanden var ikke på sin plads for første gang siden vi ankom. Gode råd var dyre, så vi tog på shopping i stedet for :-)

Vi fandt ingen Sony Reader til Kristina, men fik et par kopi-Crocs til drengene til når vi skal på stranden igen. Emil valgte blå og Magnus valgte pink?!

Vi spiste mad på en hyggelig udendørs food court bag markedet, hvor der var stille og roligt og ingen biler. Det blev også til en is.

Alt i alt en hyggelig og afslappende dag. I morgen formiddag prøver vi Doi Suthep igen :-)

Nå ja, her er billedet af Magnus’ nye frisure…

En super legeplads

  • January 27th, 2010
  • Posted in Thailand
  • Comments Off

Sådan nogle elefanter er altså ret store når man står lige ved siden af dem! Vi synes selv vi har været rimelig seje i dag..

Vi blev hentet med minibus ved 8-tiden og blev herefter kørt til et lille marked hvor vi skulle hente forsyninger til elefanterne – bananer og sukkerrør. Her stod også en mand og fortalte lidt om elefanternes madvaner, hvor meget de spiser og hvordan de bedst kan lide at spise.. Herefter var der ca. tre kvarters kørsel op til Baan Chang Elephant Camp.

Vi ankom og blev puttet i Mahout-tøj og så fik vi en briefing om lige præcis denne elefantlejr. Hvorfor de gjorde tingene som de gjorde, hvorfor deres elefanter havde det godt, blandt andet at mor og barn ikke blev skilt efter fødslen, at de ikke blev trænet op til shows, og at de hver dag fik nok mad – sådan fungerer tingene åbenbart ikke i alle elefantlejre.

Nu skulle elefanterne fodres. Vi havde fået ordrer på at fodre alle elefanterne da de måske ellers kunne huske at vi ikke havde givet dem noget og være småsure på os når vi senere skulle ride på dem, så det gjorde vi troligt. Tror måske alligevel Filippa fik givet lidt ekstra til den søde babyelefant. Den skulle man også skrælle bananerne for – de andre spiste dem glad med skræl.. Vi fik givet maden både til snablen og så direkte i munden. Rimelig grænseoverskridende at putte mad direkte i en kæmpe elefantmund!


Nu skulle vi lære at ride på dem. Vi skulle sidde fremme på halsen og give kommandoer. Larong for at den skulle sætte sig ned, bei for fremad, quey for at dreje og hou for at stoppe.. Jo jo, vi havde styr på det – lige indtil vi skulle op på den hersens elefant – så var den alligevel stor. Filippa ville overhovedet ikke og græd hjerteskærende. Hun fik selvfølgelig lov til at slippe på trods af velmenende overtalelsesbesøg fra både mig og mahout’erne. Jeg satte mig op på en mens hun kiggede – og den er godt nok også stor – jeg kan godt forstå det er overvældende når man ikke selv er så stor. Efter hun så mig på elefanten fik hun dog alligevel lidt blod på tanden og hun satte sig op hvis vi bare lovede, at den ikke rejste sig op og at der sad en mahout hos hende. Det gik rigtig fint – og lidt efter turde hun også godt sidde der mens den rejste sig – og der var hun godt nok en stolt pige da hun sad deroppe og tronede. Sejt gået!



Efter at have siddet på den mens den rejste sig og satte sig ned, skulle vi ride en lille tur rundt mens vi fik den til at dreje og stoppe (altså sådan mere eller mindre ikk – der var jo trods alt en mahout der gik rundt ved siden af;-))


Så var det tid til frokost og lidt afslapning i hængekøjerne.

Efter frokost skulle vi ud og ride en lang tur på elefanterne. Filippa og jeg fik lov til at ride på mor-elefanten og så gik babyelefanten med ved siden af os – det var lidt hyggeligt.. Vi red i ca. 2 timer – med en lille pause – og nøj hvor fik man ondt i bagdelen. Filippa red på halsen af den med en mahout bag sig der passede på hende, og jeg sad så på ryggen. Det var meningen vi skulle skifte plads – men hun kunne ikke sidde på ryggen alene, så vi fortsatte sådan her efter pausen også.. Det gik rigtig fint, men det var godt nok hårdt, især at ride nedad bakke – der skulle man holde ret godt fast.

Da vi kom tilbage var det tid til at bade og børste elefanterne. Det er muligt at det var os der blev mest våde – men skægt – det var det! Især babyelefanten nød det. Filippa havde hele tiden sagt at hun ikke ville bade med elefanten, men hun ville gerne børste dem.. Børstningen foregik i vandet, så hun blev nødt til at ride med ud – og det tog hun også i stiv arm – og synes også det var sjovt. Hun har godt nok overvundet nogle grænser i dag..



Efter badningen, var det tid til at tage hjemad. Filippa nåede dog lige at hilse på babyelefanten inden vi tog afsted. Hun sov som en sten i bilen hjem – det har været en hård – men fantastisk dag!

Tilbage i Chiang Mai har Kenneth været med drengene i Chang Mai zoo. De har også haft en dejlig dag med fodring af både giraffer og flodheste.. Alle var meget trætte, så vi affodrede børnene med sandwich fra husets restaurant. Nu sover alle børn (og vi faldt vist lidt i søvn med dem) og nu er Kenneth ude og hente noget mad til os.. Masser af elefanthilsner herfra!

Ja, sådan nogle skal der jo også til indimellem. Vi startede med at gå til en af de mange tur-arrangører der er hernede – ligesom 7-11 findes de på hvert gadehjørne, så det er svært at vide hvor man skal starte og slutte, men de her havde også ordnet vores vasketøj, og virkede derfor troværdige! Ej – men vi skulle jo starte et sted.

 

Vi fik arrangeret at Filippa og jeg skal på elefant-camp i morgen og lære at blive mahout’er for en dag. Det bliver supersjovt og vi er begge meget spændte. Efter sigende skal vi fodre, træne, bade med og ride direkte på ryggen af elefanterne. Mere om den tur i morgen.

 

På fredag skal vi alle fem på trekkingtur i junglen – vi håber ikke det bliver så hårdt som det lyder. De mente sagtens at et par 3-årige kunne klare det, så det må vi jo tro på.. I hvert fald skal vi trekke, besøge landsby, ride på elefanter og sejle på tømmerflåde. Jeg tror det bliver ret cool..

 

Efter bookingen, som tog laaaang tid, var vi nede og fodre fiskene (det er efterhånden blevet en daglig begivenhed) – derefter frokost og hjem og sove til middag.

 

img_8244_crop

 

img_8256_crop

 

Kenneth brugte middagspausen på at oprette en lokal bankkonto, så vi ikke skal betale 50 kr. hver gang vi hæver penge og efterfølgende var jeg en hurtig tur på marked for at købe ekstra perler samt frugt (og et par Lynet McQueen trøjer). Da jeg kom hjem var børnene vågne og jeg tog Magnus med til frisør. Han var kæk nok på vejen derned – men knap så kæk da vi kom indenfor og slap ikke min hånd i to sekunder. Klippet blev han dog – det kostede 15 kr ;-) – og han er blevet vældig fin.. Billedbevis må komme i morgen!

 

Aftensmaden blev indtaget på værelset. Vi er lidt trætte af restaurantbesøg. Det er svært for drengene at sidde stille og forstå at ikke alle andre gæster har lyst til at høre dem synge, råbe og løbe rundt – så nu tror vi lige at vi holder den hjemme et par dage. Det var nu også hyggeligt og meget mere afslappende! I skrivende stund er Kenneth i supermarkedet og handle (hurra for lange åbningstider), så Emil også kan få en ren ble på i morgen.

 

Sikke en dag – til gengæld behøver vi ikke at lave noget praktisk det næste lange stykke tid!

Praktikkens dag!

Ungerne (især drengene) har lidt svært ved at udfolde sig fysisk her i Chiang Mai – der mangler plads. Byen har kun én enkelt park med en, efter danske forhold, meget sølle legeplads. Der er ingen større pladser uden at der er super meget trafik tæt på og dermed også utrolig meget larm.

Vi besluttede os derfor for at tage en svømmetur uden for byen i dag, til Horizon Village på anbefaling af Katrine og hendes familie som har været her i Chiang Mai nogle måneder tidligere.

Vi har lært af et par tidligere ture, at det ikke dur hvis vi først bruger 20 minutter på at gå ned til taxi-holdepladsen ved Warorot markedet, det bliver ungerne simpelthen for trætte af. Det er ikke fordi der er så langt, men det er ikke som at gå på et fortov hjemme i Danmark, hvor man har to fliserækker at gå på :-) Der er mange kantstene der tit når drengene til knæene, foruden løse hunde der soler sig, skilte om Thai massage og små gadekøkkener, så det tager tid at gå selv mindre distancer.

Enough said, vi tog en tuk-tuk til taxi-holdepladsen, købte lidt frugt på markedet og fandt en gul taxi der kørte i den rigtige retning. Jeg spurgte om 60 bath for os alle var ok, fik at vide at 30 bath for alle var prisen og blev glad for at thai’erne ikke altid forstår hvad vi siger :-) Det gav så bagslag da vi stod af og chaufføren forlangte 100 bath?! Han fik 60 og så glad ud. Lesson learned: Find altid chaufføren og bekræft prisen direkte med ham/hende, helst ved at skrive den på et stykke papir.

Vi ankom og der var kun 2 andre badende i den store pool – de fortrak efter en halv times tid – hurra for larmende børn .-)

Vi spiste frokostbuffet derude, Emil og Magnus fik den traditionelle spaghetti med tomatsauce (rigtig tomatsauce og ikke sur-sød sauce!), Kristina og Filippa smæskede sig i sushi, og jeg prøvede de forskellige thai-retter.

Turen hjem ved 13.30 tiden var en kamp for at holde Magnus og Emil vågne så de kunne sove til middag på værelset. Missionen lykkedes.

Om eftermiddagen gik Kristina på det berømte søndagsmarked hvor én af vejene i den gamle bydel er spærret af. Vi andre hyggede på værelset og mødte hende dernede ved 18-tiden – på det tidspunkt var der temmeligt klaustrofobisk med 3 børn ud og ind mellem de små boder ad smalle gange. Næste søndag vil vi prøve at være der kl 16 alle mand.

For første gang har vi ikke taget nogen billeder i dag – beklager :)

Svømmetur og søndagsmarked

I dag har været en helt igennem afslappende dag – startende med lidt fjernsynskigning så mor og far kunne ligge 10 min. længere i sengen.

Vi startede dagen med at tage ud i en park med en legeplads. Det var superhyggeligt og børnene fik leget med nogle thai-børn, så de hyggede sig også. Ismanden kom forbi med kokosis – det synes Magnus og Emil var et stort hit – Filippa var knap så vild med det.

I middagspausen (og ja i dag sov Magnus og Emil) var Filippa og jeg nede og få massage. Denne gang på hele kroppen – Filippa har rigtig fået blod på tanden – det var fantastisk. Filippa synes også at det var sjovt og dejligt..

Eftermiddagen blev brugt til hygge på værelset hvor vi tegnede flotte sommerfugle og så gik vi en tur i nærområdet.

Vi fandt et tempel (dem er der over 300 af her i Chiang Mai), som drengene gerne ville ind og se. Området husede også en skole hvor børnene lige havde fået fri. Her kunne vi købe pandekager til 10 bath (1,5 kr). Templet fik vi også set – og som Magnus siger ”så skal vi være mustestille”. De synes det er sjovt at være inde og se templerne, alt det her med at man skal være stille og skal sidde på knæ fascinerer dem ret meget og de snakker gerne meget (og højt) om Buddha når vi går på gaden :-)

Afslapning

I dag ville vi til den nærliggende by Bo Sang, der skulle være kendt for sine håndlavede paraplyer. På vej mod ”taxaholdepladsen” faldt vi lige over et fint tempel, der havde flotte dyrefigurer stående på selve grunden – nå ja – og så Anders And.. Meget mærkeligt hvad han lavede der!

På vejen nåede både Emil og Magnus at blive sure, fordi de ikke gad gå, men ville køre med tuk-tuk.

Vi fandt en Saeng Thaew der ville køre os til Bo Sang uden at det kostede en formue, så af sted med os. Vi ankom til byen, og blev ret skuffet. Det lignede en turistfælde af rang, med masser af butikker der solgte paraplyer, men ikke nogle der lavede dem. Vi gik op af gaden i håb om at finde noget der var lidt mere autentisk, men havde faktisk næsten opgivet håbet. Vi havde fundet én fabrik, men den var lukket.. I nogle tilfælde betaler stædighed sig dog. Mens resten af familien blev siddende og tog et hvil søgte jeg ned af en lille gade og der – midt i et boligkvarter og midt i en masse skrald sad en familie og lavede paraplyer. Far lavede selve stativet til paraplyen, bedstemor satte dugen på, og gjorde den kraftig med lim og noget olieværk og mor malede dem færdige. Det var ret sjovt at se..





Vi endte selvfølgelig også med at købe en paraply til hver af børnene der – og spørg ikke hvordan vi skal få dem med hjem – men mon ikke det løser sig. Kenneth var i øvrigt nervøs for prisen, da vi ikke havde spurgt ind til den før ungerne valgte deres paraplyer. ”Hvad nu hvis det bliver 2-3000 bath?” Vi var bange for at de var meget dyre på grund af det meget håndarbejde. Familien havde været så imødekommende og flinke at vi næsten ikke kunne sige nej, uanset hvilken pris de forlangte. Vores bange anelser blev gjort til skamme da familien bad om 170 bath (ca 27 kr) for alle tre paraplyer.

Klokken var efterhånden blevet mange og drengene var meget trætte, så vi skyndte os op og fandt en taxi hjem. Her faldt drengene selvfølgelig i søvn, hvilket resulterede i at vi ikke kunne få dem til at sove igen da vi kom hjem og derfor har haft kropumulige unger hele eftermiddagen (og muligvis lige så umulige forældre).

Til sidst gik vi en tur ned for at fodre fisk. I floden der løber rundt om den gamle by i Chiang Mai er der et sted hvor en gammel mand sælger fiskefoder hvilket resulterer i at floden er fyldt med fisk, og pladsen omkring fyldt med duer. Det er et stort hit at fodre fiskene. Efterfølgende fik vi noget hurtig aftensmad og så var det hjem på hovedet i seng :-)


Paraplyer og sure børn!