December, 2011 Archives

Vi havde ingen planer for i dag, så vi fulgte Filippas råd og spiste sen morgenmad på The Garden. Derefter tog vi på Warorot marked som altid er fantastisk om lørdagen, hvor thai’erne kommer til byen for at handle ind. Markedet vokser i størrelse og alle veje omkring markedet er proppet med biler og knallerter.

“Var det noget med en sprød græshoppe?”

Derefter tog vi til legepladsen ved stadion hvor vi nød lidt medbragt frugt. Efter en times tid dukkede der nogle thaibørn op og så blev der leget til den store guldmedalje hele eftermiddagen.

Der er spærret af i midtbyen på grund af nytårsfest og da Magnus og Emil viste interesse for en politimotorcykel vankede der en siddetur og billede.

Vi spiste nytårsmiddag på en italiensk restaurant hvor vi fik fantastiske pizzaer – lidt specielt skal det jo være når man får ris, karry og forårsruller hver dag :-)

Vi sendte en lanterne til vejrs med nytårsønsker og spiste pandekager med chokolade til dessert mens vi så på fyrværkeri og de mange lanterner.

“WOW!”

 

Tidligt i seng for vi skal afsted 7.15 i morgen på den famøse elefanttur. GODT NYTÅR!

 

“Læs altid det med småt..”

Stille nytårsaften

Så fik de os alligevel de fuskere – selv om vi synes vi har ret godt styr på det!

Vi skulle have været på elefanttur i dag – og havde udførligt booket samme sted som Filippa og jeg var, sidst vi var i Chiang Mai. Vi havde godt læst at der var nogle der forsøgte at booke til andre elefant camps – men vi synes vi var ret præcise da vi bookede vores tur – priserne passede og vi pegede på den rigtige brochure.

Vi var tidligt oppe – spiste på værelset og ventede så på at blive hentet. Det blev vi også fint – første spørgsmålstegn opstod da en bil med ”Jumbo Tours” fulgte efter os  – vi skulle nemlig til Baan Chang Elephant Camp. Andet punkt kom da de næste var samlet op sagde guiden at nu skulle vi først stoppe på en orkidee farm – det var nemlig ikke part af det ”rigtige” program. Kenneth spurgte hvilken elefantfarm vi skulle ud på og manden svarede glad Jumbo!

Argh… Nå – ind til siden med bilen og så fulgte en lang diskussion med guiden:

Kenneth: Which elephant camp are we going to?

Guide: Jumbo elephant camp

Kenneth: We do not want to go to Jumbo elephant camp, we only go to Baan Chang elephant park, this is what we paid for.

Guide: But Jumbo is Baan Chang!

Kenneth: I am not sure. But we can go and see. We have been at Baan Chang before, so we know what it looks like.

Guide: You have been at Baan Chang before?

…og så tippede fordelen over på vores side :-)

Efter mange og lange diskussioner med bookingbureauet over telefonen kørte vi til bookingbureauet og fik ombooket turen. Hun var fordærdelig ked af at der var sket en fejl, men Baan Chang havde jo været fuld og derfor havde hun booket Jumbo – yeah right!

Nu skal vi afsted 1. januar – så ikke meget nytårsaften til os. Ungerne var noget skuffede, men dejligt at det kunne lykkes at komme afsted alligevel! Hvorfor bruge samme bookingbureau igen? Det er heller ikke med vores gode vilje, men vi havde lagt et anseeligt beløb hos dem og var ikke interesseret i en diskussion om vi kunne få pengene tilbage, så vi valgte det næstbedste – at få booket det rigtige. Der venter en sur review på TripAdvisor..

Formiddagen brugte vi på pladsen ved Thapae Gate hvor man kan fodre fisk og slappe af

 

Kortspil mens vi ventede på frokosten

 

Eftermiddagslur

Eftermiddagen blev tilbragt på en legeplads ved byens stadion (ikke 700 års stadion som vi var ved forleden) sammen med en flok thai-børn.

Det berømte lørdagsmarked er flyttet til fredag – nok på grund af nytåret, så aftenen brugte vi på de mange lækre madboder der var stillet op. Der blev sjovt nok ikke shoppet så meget, undtagelsen var Filippa der købte to ting i en bod, hvor der stod en sød dreng. Måske var det gengældt, hun fik ihvertfald forhandlet sig til nogle gode priser :-)

“Two please”

I øvrigt er det lykkedes os at gøre to tuk-tuk chauffører knotne over prisen på turen – så er vi på rette spor med krejleriet igen!

Dagens citat fra Magnus: “Nu får du halen på kommudie!”

/Kristina & Kenneth

Snyd, fusk og fisk

Billeder fra torsdagens tur til blomsterparken

Endnu en morgen hvor vi sov halvlænge til ved 8.30 tiden – mon ikke snart vi er ovre vores rejsetræthed? I går aftes havde vi besluttet os for at tage til Doi Suthep templet som ligger på et bjerg med udsigt over byen, men da vi vågnede så det ud til at blive lidt diset, så vi besluttede i stedet at tage på blomsterfestival. Vi havde læst et sted at der gik en shuttle-bus ud til festivalen fra Pantip Plaza, men vi kunne ikke finde den, så vi måtte med en rød bil til Warorot marked og endnu engang forsøge at forklare hvor vi gerne ville hen derfra. Det lykkedes til sidst ved hjælp af mange lange forklaringer, hjælp fra tilfældige forbipasserende og et reklameskilt for festivalen – og afsted kom vi.

Det var et rigtig fint og hyggeligt sted – vi startede med frokost fra nogle boder der lå ved pladsen – hold nu op en stærk karryret Kenneth og jeg fik. Magnus og Emil fik blandede ris – og var yderst stolte da de selv (med hjælp fra Filippa) kunne finde ud af at hente 2. portion. Filippa fik en pizza som var virkelig ussel!

Blomsterfestivalen var en stor blanding af blomster, planter, træer, blomsterfigurer, bug collection med masser af sommerfugle og store biller (adr – men ret fascinerende) og masser af mennesker og sol. Det er faktisk første dag at det har været RIGTIG varmt – de sidste 2 dage har været dejlige og varme – men i dag var Thailand som vi husker det :-)

Filippas billede af blomsterelefanten

På vejen hjem fandt vi de gratis shuttlebusser og vi hoppede på en af dem – den stoppede så ved togstationen – hvorfor vi alligevel måtte hoppe på en taxi det sidste stykke hjem.

Nu er ungerne puttet  – vi har elefantdag i morgen, så det gælder om at være friske!

Dagens kommentar: Inde i et drivhus (der faktisk var koldere end udenfor) hviskede Magnus til mig ”Mor – klipper man ikke negle i Thailand?” Han havde set en mand med en laaaaang lillefingernegl :-)

Flere billeder fra blomsterfestival i morgen – vi skal tidligt op i morgen..

/Kristina

Blomster, blomster og flere blomster

Vi startede onsdag med at flytte værelse. Det første værelse på Mandala House var plaget af myrer og da vi havde klaget anden gang blev vi flyttet til den anden suite, som er både større og med udsigt, så det passede os fint.

Morgenmaden blev igen indtaget på The Garden, men vi havde lært af i går og bestilte noget mindre portioner :-) Ungerne fik en fik en chokolade cookie med da vi gik, jeg ved ikke om det er fordi de ser søde ud eller havde været (rimelig) stille..

Vi havde besluttet os for at tage en svømmetur, og det er ikke så let her i Chiang Mai for det vrimler ikke med pools. For to år siden var vi ved en privat pool på et hotel uden for byen, men denne gang ville vi prøve den offentlige pool ved Chiang Mais 700 års stadium – jow det lød fornemt.

Turen til Warorot marked blev klaret i en ruf – vi kan godt mærke at Emil og Magnus går meget hurtigere og bedre, men de er trods alt også (næsten) 5 år nu. Inden vi kunne komme videre skulle vi lige i en legetøjsbutik og finde et grisespil (Angry Birds) til Magnus. Vi fandt en butik men nul spil, så Magnus var ikke helt tilfreds.

En taxatur med song kaew fra Warotot er altid forbundet med en del krejlen om prisen, og i dag var ikke anderledes. Som sædvanlig kunne chaufføren hverken læse engelsk (“700 YEAR STADIUM”) eller læse kort, så vi måtte have hjælp af en passager – men det bliver klaret med smil og fint humør – alle er glade for at kunne hjælpe.

Men vi blev snydt. Big time. Måske er vi blevet dovne. 200 Bath for en enkelttur til stadion, som nok burde have kostet omkring 60-100 Bath. Men vi orkede ikke at krejle, vi fik en song kaew for os selv, turen tager hele 30 minutter, bilen skal køre tom tilbage, manden kan brødføde sin familie i en hel uge, og listen af dårlige undskyldninger fortsætter. Vi lover at tage os sammen næste gang…

Vel ankommet på stadion kan vi se at der ikke er børnepool men kun et 50 meter bassin med otte baner og et udspringsbassin med tårn op til 10 meter. Det kan godt være en udfordring når man har glemt badevingerne hjemme på værelset! Men det gik faktisk fint: Filippa svømmede 2 fulde baner, drengene hoppede fra kanten og vi fik alle lidt sol på kroppen.

 

Hjemturen var ikke booket, så vi stillede os ud ved vejen og krydsede fingre for at der kom en song kaew eller minibus forbi. Det tog 5 minutter så var vi på vej hjem mod Chiang Mai. En køretur her er et godt tidspunkt til at observere forskellen i trafikkultur mellem Thailand og de hjemlige breddegrader. Fx mødte vi en mor der havde sin lille datter med ude på en knallerttur.

 

Eftermiddagen blev brugt på leg på værelset med Magnus og Emil, mens Filippa og Kristina fik fiskemassage.

Aftensmaden indtog vi på en lille plads bag natbasaren, hvor vi endnu engang forsøgte at bestille en “no spicy” karry til Filippa, igen uden held :-)

Magnus fik købt sit Angry Birds spil og vi tog revanche over formiddagens dårlige forhandling – i en sådan grad at Filippa havde helt ondt i maven over at vi skulle “snyde” manden der solgte spillet. Spillet stod til 550 Bath og vi fik ham ned på 450 Bath i går. Kristina lagde 320 Bath i Magnus’ pung for at foregive at han ikke havde flere penge. Tricket lykkedes delvist og vi kom afsted med spillet til 400 Bath.

Is på hjemvejen og på hovedet hjem i seng for ungernes vedkommende.

 

Pooltur

Vi sov og sov og sov – vågnede først kl. 10.30, vi var vist blevet godt trætte efter en sen juleaften og så en nat i flyet, så det var tiltrængt. Derefter spiste vi lækker morgenmad på The Garden – en superhyggelig gårdhave!

Det er dejligt at være tilbage i Chiang Mai – det hele føles bekendt, vi kan finde rundt i byen og ved nogenlunde hvor vi skal hen for at booke ture, vaske tøj, købe bøger mv.


Efter morgenmad gik vi en tur i byen. Kenneth skulle i banken så jeg tog ungerne med i tempel. De havde stadig helt styr på at man skulle ligge på knæene, når man kiggede på Buddha! Efter en lang gåtur, var vi alle trætte, så vi tog ud i en park med en god legeplads. Der fik vi leget og slappet lidt af.

Tilbage på Mandala House igen, faldt Magnus og Emil i søvn – så Kenneth og Filippa gik ned og fik fodmassage inden vi skulle ud og spise aftensmad. Den spiste vi på vores gamle ”stamsted” Aroon Rai – og fik igen en god stærk karryret, lidt blandede ris og suppe.

Efter maden skulle vi på marked. Alle børn havde fået thailandske Bath i julegave af mormor, og de brændte i lommerne, så vi måtte se om vi kunne finde noget billigt legetøj.. Det krævede store overvejelser og beslutninger om hvad de skulle have. Magnus havde fundet et Angry Birds spil til 550 bath – og da vi fortalte at så brugte han næsten alle sine penge på det sagde Emil ”Men det gør ikke noget, for så kan han bare gå hen i banken og købe nogle flere”. – Åh ja – det er lidt svært det her med penge! Men både Magnus og Emil endte med en Beyblade lignende ting – så nu kan vi forhåbentlig tage den lidt mere med ro :-)
Dagens Thai quote – en dame spørger om Magnus og Emil er tvillinger – og da jeg bekræfter det, siger hun tørt ”oh – good luck” :-)

/Kristina

 

Vi sov og sov og sov – vågnede først kl. 10.30, vi var vist blevet godt trætte efter en sen juleaften og så en nat i flyet, så det var tiltrængt. Derefter spiste vi lækker morgenmad på The Garden – en superhyggelig gårdhave! Det er dejligt at være tilbage i Chiang Mai – det hele føles bekendt, vi kan finde rundt i byen og ved nogenlunde hvor vi skal hen for at booke ture, vaske tøj, købe bøger mv.

Efter morgenmad gik vi en tur i byen. Kenneth skulle i banken så jeg tog ungerne med i tempel. De havde stadig helt styr på at man skulle ligge på knæene, når man kiggede på Buddha! Efter en lang gåtur, var vi alle trætte, så vi tog ud i en park med en god legeplads. Der fik vi leget og slappet lidt af. Tilbage på Mandala House igen, faldt Magnus og Emil i søvn – så Kenneth og Filippa gik ned og fik fodmassage inden vi skulle ud og spise aftensmad. Den spiste vi på vores gamle ”stamsted” Aroon Rai – og fik igen en god stærk karryret, lidt blandede ris og suppe. Efter maden skulle vi på marked. Alle børn havde fået thai bath i julegave af mormor, og de brændte i lommerne, så vi måtte se om vi kunne finde noget billigt legetøj.. Det krævede store overvejelser og beslutninger om hvad de skulle have. Magnus havde fundet angry birds legetøj til 550 bath – og da vi fortalte at så brugte han næsten alle sine penge på det sagde Emil ”Men det gør ikke noget, for så kan han bare gå hen i banken og købe nogle flere”. – Åh ja – det er lidt svært det her med penge! Men både Magnus og Emil endte med en Beyblade lignende ting – så nu kan vi forhåbentlig tage den lidt mere med ro JVi sov og sov og sov – vågnede først kl. 10.30, vi var vist blevet godt trætte efter en sen juleaften og så en nat i flyet, så det var tiltrængt. Derefter spiste vi lækker morgenmad på The Garden – en superhyggelig gårdhave! Det er dejligt at være tilbage i Chiang Mai – det hele føles bekendt, vi kan finde rundt i byen og ved nogenlunde hvor vi skal hen for at booke ture, vaske tøj, købe bøger mv.
Efter morgenmad gik vi en tur i byen. Kenneth skulle i banken så jeg tog ungerne med i tempel. De havde stadig helt styr på at man skulle ligge på knæene, når man kiggede på Buddha! Efter en lang gåtur, var vi alle trætte, så vi tog ud i en park med en god legeplads. Der fik vi leget og slappet lidt af. Tilbage på Mandala House igen, faldt Magnus og Emil i søvn – så Kenneth og Filippa gik ned og fik fodmassage inden vi skulle ud og spise aftensmad. Den spiste vi på vores gamle ”stamsted” Aroon Rai – og fik igen en god stærk karryret, lidt blandede ris og suppe. Efter maden skulle vi på marked. Alle børn havde fået thai bath i julegave af mormor, og de brændte i lommerne, så vi måtte se om vi kunne finde noget billigt legetøj.. Det krævede store overvejelser og beslutninger om hvad de skulle have. Magnus havde fundet angry birds legetøj til 550 bath – og da vi fortalte at så brugte han næsten alle sine penge på det sagde Emil ”Men det gør ikke noget, for så kan han bare gå hen i banken og købe nogle flere”. – Åh ja – det er lidt svært det her med penge! Men både Magnus og Emil endte med en Beyblade lignende ting – så nu kan vi forhåbentlig tage den lidt mere med ro 
Dagens Thai quote – en dame spørger om Magnus og Emil er tvillinger – og da jeg bekræfter det, siger hun tørt ”oh – good luck” 

Dagens Thai quote – en dame spørger om Magnus og Emil er tvillinger – og da jeg bekræfter det, siger hun tørt ”oh – good luck” J

Chiang Mai, we’re back

Så er vi endelig fremme i Chiang Mai efter lidt over 30 timers rejse fra Roskilde. Blandt lavpunkterne var 6 timers ventetid i Bahrain lufthavn, mens 5 timer med sol og frokost i parken ved Bangkok lufthavn gjorde rejsen lidt sjovere.

 

Endelig fremme