January, 2014 Archives

Vi var tidligt oppe 6.30 da vi gerne ville tidligt afsted mod Colombo. Vores tuk tuk mand ventede som aftalt og da vi havde problemer med at sidde på bagsædet alle fem, sad Emil oppe foran på den korte tur – han var meget stolt :)

Vi var så tidligt på stationen at vi kunne nå 7.40 i stedet for 8.15 og stadig havde tid til at spille lidt cricket på pladsen ved siden af stationen. Toget var ret fyldt og vi stod hele vejen til Colombo, heldigvis kun en time. Vi havde købt billetter til anden klasse, hvilket var godt, da tredie klasse var endnu mere proppet! Emil fik lov at sidde på skødet af en mand, men det blev hurtigt for varmt :)

Vel ankommet til Colombo Fort stationen fik vi fat i en tuk tuk som kørte os til Weiwei parken, som i nærheden af det cricketstadion hvor vi havde planlagt at se cricketkamp. Der var en dejlig legeplads til ungerne, en lille cafe og masser af skygge. Her hyggede vi et par timer indtil vi klokken elleve fandt en tuk tuk og blev kørt til SSC cricketstadion. Der var en del forvirring om hvor vi skulle ind henne, men heldigvis mødte vi en venlig mand ved en indgangsport som snakkede godt engelsk. Efter lidt snak med sikkerhedsvagterne om hvor vi skulle ind henne, fik vi lov til at gå med manden ind. Han viste os igennem klubområdet og ind til stadion, hvor vi så årsagen til at ingen vidste hvor indgangen var – foruden spillerne var vi de absolut eneste tilskuere! Jeg gætter på at billetlugen ikke var åben i dag, så vi kunne have vandret rundt længe for at finde indgangen. Det havde været en lang og varm gåtur rundt om stadion, så vi besluttede os for at købe lidt drikkevarer i baren. Det var dog ikke ligetil, da man skulle fremvise medlemsnummer. Vi var tydeligvis ikke på de almindelige tilskuerpladser! Bartenderen gik ned og spurgte en herre i skjorte og slips om vi kunne købe kontant og fik et nik. Men så var der også dømt servering af både sodavand og regning ude på stadionrækkerne. Det var tydeligt at det var en ‘gentlemens club’ og ikke bare en hvilken som helst sportsklub. Klokken 12 præcis blev spillet afbrudt for frokostpause, men drengene hyggede sig med at spille cricket med en lokal dreng mens pigerne læste bøger og løste sudoku.

Vi var blevet tilbudt at spise frokost i klubben og endda også at få adgang til klubbens swimming pool, og selvom jeg er sikker på at det havde været en oplevelse, besluttede vi at finde noget frokost et andet sted. Vi fandt en tuk tuk og blev kørt til det lokale Odel shopping center hvor der var en lille food court med lidt forskellig mad. Der blev prøvet lidt forskelligt, og bagefter gik Kristina på shopping og købte et par shorts til Filippa og rigtige cricket-trøjer til Magnus og Emil – nå ja – og så nogle devil cashews – dem havde vi læst man kunne få alle vegne – men åbenbart ikke hvor vi kom, så dem måtte vi smage inden vi skulle hjem:)

Turen ud til lufthavnen foregik i en minibus vi havde fået shang-haiet ved hjælp af en tuk tuk chauffør. Vi vidste ikke hvor lang tid det ville tage så vi ville gerne bruge en ny expressvej der er blevet lavet. Det var også fint – bortset fra at vores chauffør ikke havde været på vejen før, og tydeligvis ikke var tryg ved at køre stærkt, så vi tøffede til lufthavnen med 50 km/t. (Måske speedometeret der ikke virkede også havde lidt indflydelse på hvor hurtigt hun kørte). I øvrigt var vejen nærmet tom – den er tydeligvis ikke for den almindelige sri lankaner. Nu er det bare at vente vente og vente, Doha og så København.

Sidste dag 17/1

Så lakker det mod enden og vi skulle på stranden og have den sidste dosis sol og havvand. Først skulle vi dog finde noget morgenmad – vores chauffør fra i går havde lovet at hente os til morgen og fandt et fint morgenmadssted. Mens vi ventede på maden spillede han cricket med drengene. Det er altså helt fantastisk hvad et par crickettrøjer og et bat kan gøre for at man kommer i kontakt med de lokale hernede.

Efter maden blev vi sat af på stranden, som er helt fantastisk. Det blødeste sand, fin bund og langt ud før det blev dybt. Og så var der i øvrigt ikke ret mange mennesker. Det er dog tydeligt at det er et andet klientel der er i denne by – det er charterturisterne, der bor på fine resorts og så 60+, men de holder sig til stranden foran deres resort så resten af stranden er nærmest tom borset fra en enkelt sælger, tiggere og et par lokale akrobatikgutter:) de var ret seje..

Afbrudt af frokost på hotellet (der er nærmest ingen restauranter her) var vi på stranden indtil vi skulle hentes af tuk tuk gutten og ud og se skildpadderne igen. Han kom 15 minutter for sent, men alt blev tilgivet da han havde en rigtig cricket bold med til Magnus og Emil hver.. Nøj hvor blev de glade:)

Ude hos Kosgoda Turtle conservation project fik vi en lille rundvisning og fortælling om skildpadderne. Det var meget småt, men vi fik forklaret om æg mv. Ungerne var dog noget utålmodige og ville gerne i gang med at sætte de små skildpadder i havet. De fik en spand med 5 hver og det var faktisk rigtig hyggeligt. Der var kun os på stranden og så skulle skildpadderne fra spanden ned på stranden og så fandt de ellers havet. De er virkelig søde og alle var helt begejstret og havde vist mest lyst til at putte dem i lommen og snuppe dem med hjem.

Tilbage på hotellet fik Kenneth og Magnus den sidste omgang rice and curry – og nu står den på pakning og et tidligt tog til Colombo i morgen, hvor vi satser på at se en cricketkamp i den lokale første division, hvis tiden tillader det.

Den sidste sol og havskildpaddeunge-udsætning..16/1

  • January 16th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Tidligt op og afsted 7.30. Bussen var næsten tom, hvilket var rart til en afveksling. På stationen allerede kl 8, men blot blot for at få at vide at man først kunne købe billetter fra kl 9 :( Nå men så ville vi da stå først i køen, som vi forventede ville blive lige så lang som i Colombo da vi skulle have billet til Kandy. Vi købte morgenmad på et lokalt bageri: Pølsehorn, snobrød med sukker på, små yoghurt og tærter med kyllingefyld, og det blev nydt på stationen mens vi ventede. Der var ingen kø da klokken blev ni, 350 rupees (15-17 kr) for fem billetter på anden klasse, men uden pladsreservation, så vi skulle hoppe om bord og sikre os pladser. Det var nemmere sagt end gjordt, for da toget ankom var det allerede godt fyldt. Vi endte derfor med at stå op hele vejen, heldigvis kun en time.. Kristina og drengene stod rimelig klemt, men Filippa og jeg var gået ind ad en anden indgang og stod lidt bedre..

20140115-214124.jpg

Vel ankommet til Aluthgama stod vi og snakkede om hvordan vi skulle komme til det hotel vi havde udset os, da vi blev kontaktet af en tuk tuk chauffør. Normalt siger vi nej, for de kan være ganske påtrængende, men denne chauffør hjalp med info om togafgange på fredag mod Colombo og tilbød at køre os til hotellet for en billig penge. Vi snakkede med chaufføren om at vi måske gerne ville have ham til at køre os til et havskilpadde-projekt som vi gerne ville besøge om aftenen. Og pludselig om eftermiddagen var han på hotellet igen, netop som vi skulle ud ad døren for at spille lidt cricket. Han kørte os til et fint picnicområde nær stranden og vi aftalte turen til skilpaddestedte senere. Vejret var ikke det bedste men der var et område til cricket som vi fik afprøvet, og de lokale kan altså ikke stå for to lyshårede drenge i Sri Lanka crickettrøjer, så der kom to og spillede med. Stranden var med det fineste sand, så vi glæder os til lidt badning i morgen torsdag…

Turen til skildpaddestedet gik ikke så godt, for selvom vi havde ringet på forhånd i går og sikret os at de ville sætte skildpaddeunger ud her til aften, så ville det først ske i morgen aften, så vi vendte snuden hjemad.

Aftensmaden tog vi på hotellet efter en uheldig oplevelse til frokost hvor kun to af fem retter dukkede op, og selv da vi gjorde opmærksom på det, fik vi aldrig Kristinas mad. Det gjorde nu heller ikke så meget at vi skulle spise på hotellet, for de havde frisk fisk og et fornuftigt menukort til ungerne.

Vi er alle tidligt i seng, godt trætte af at være tidligt oppe og rejsen.

Som sild i en tønde 15/1

I dag havde vi planlagt en tur til marked i Galle. Vi tog bussen som sædvanlig og blev sat af ved Galle cricketstadion. Gik forbi togstationen for at købe billetter til næste dag, men fik oplyst at der ikke kunne reserveres pladser – åh nej, bare det ikke bliver samme mylder som da vi rejste til Kandy..

På vejen tilbage til marked gik vi ind i et lille shopping center, ej det er nok for meget sagt. Det var en samling butikker i en fire etagers bygning. Der var nok plads til 2-3 kunder i butikken, og der var mere plads bag disken end foran. Meen vi fandt både et cricketbat i træ og sportsstrømper. Magnus ville også gerne have en crickethjelm med beskyttelsesvisir i metal, men den var der ikke lige plads til i rygsækkene, som er godt fyldt med træfigurer af skildpadder, firben og pagodaer.

Markedet var en skuffelse – næsten ingen butikker var åbne og vi var igennem det på 15 minutter. Efter en tur gennem det lokale grøntmarked købte vi lidt vand og satte os i skyggen. Men en af grønthandlerne havde fået øje på cricketbattet som Emil bar rundt på, og begyndte at kaste limefrugter. Efter to fuldtræffere var battet indviet og der blev bowlet limefrugter i en lind strøm. Både drengene og grøntmanden hyggede sig gevaldigt. Vi sagde tak for kampen og gik mod busstationen. Det lykkedes os at tage en ekspresbus som ikke stoppede i Unawatuna, men det opdagede billetmanden hurtigt og fik os sat af inden vi havde forladt stationen. Her i Sri Lanka kommer der en billetmand rundt i bussen og sælger. Prisen afhænger vist lidt af humør og måske hvor mange pladser børnene optager – vi har betalt alt fra 60 til 100 rupees for den samme tur. Generelt så er det halv pris for børn, uanset om det er mad eller adgangsbilletter, og der bliver ikke spurgt så meget ind til alderen.

Eftermiddagen blev brugt på afslapning. Vi fandt en bagvej mod stranden, som vi efterfølgende døbte ‘monkey path’ formden var fyldt med aber – Kenneth så 10-12 aber med unger, der legede i en have og sad i træerne omkring stien, blot 2-3 meter væk.

Aftenen blev brugt på pakning og afregnign så vi kunne komme tidligt afsted onsdag morgen. Toget går 1030 og der skal købes billetter inden, så vi har sat uret til kl 7…

Lime cricket og monkey path 14/1

  • January 14th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

I virkeligheden en helt igennem afslappende dag. Vi skulle til en strand hvor der efter sigende ikke skulle være helt så mange turister – men det var der vist mange der havde hørt. Man kunne tage en tuk tuk derud, men vi tænkte at vi ville gå. Det var en fin tur på ca tre km, hvor vi mødte et par aber og ellers bare masser af fuglekvidder..

Selve stranden var fin, men der var dog andre end os – og der var også en restaurant (der i øvrigt formåede at servere frokost på 15 min – så der kan godt lade sig gøre:) der var dog rigtig fint at svømme og man kunne også snorkle en smule og se små fisk, så det var rigtig hyggeligt..

På vejen tilbage rundede vi en kæmpe peace pagode – man bliver helt ærbødig når man går rundt og der er helt stille og udsigten er fantastisk.. På turen hjem mødte vi en af de mange brødbiler der kører rundt (lige som hjem-is bilen, bare med en meget gennemtrængende ringetone) og fik et par pølsehorn. Dem og sukkerbrød er de ret skrappe til hernede – og det er en væsentlig forbedring for det knap så spændende toastbrød vi får serveret hver morgen:)

Jungle beach og peace pagodaen. 13/1

  • January 13th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

I dag ville vi en tur til Galle der er berømt for et fort der går det meste af vejen rundt om byen.. Vi tog den lokale bus og til drengenes store glæde stoppede den lige foran byens cricket stadium hvor en kamp var i gang. Det måtte vi først se lidt nærmere på. Vi fik os også en lille snak med sikkerhedsvagten – de lokale er meget ivrige efter at snakke med os, både om hvad vi synes om Sri Lanka, hvor vi kommer fra og alverdens andre ting. Vagten fortalte at han var på arbejde fra 9 til 18 og fik 600 rupees om dagen, det svarer til 25-30 kr. Da vi fik lov til at gå videre gik vi forbi en fodboldbane hvor nogle store drenge løb rundt og spillede. De spurgte om vi ville være med og det ville vi selvfølgelig gerne. Det var sjovt og drengene var rigtig i deres es. Efter lidt tid blev det alligevel for varmt og vi gik videre mod fortet.

Det var superflot – og lidt kedeligt faktisk. Men vi gik en tur rundt på fortet og rundt i byen hvor vi fik lækker mad hos mama Rosa. Magnus er blevet lidt vild med ris og curry (når han får lov til at spise med fingrene som de lokale) og her lavede de den godt.. Vi kom forbi en del souvenirbutikker og gallerier med helt opskruede priser, og blev snydt da drengene fik vist hvordan man sliber sten – først troede vi han var uskyldigheden selv – indtil han bad om penge for billedet – så følte vi os som dumme turister.. Det er ellers ikke meget vi har set af den slags hernede..

Hjemme igen, væltede det ned, så vi besluttede at Kenneth skulle hente Rottyer til os alle sammen (en slags pandekager med fyld) – også fordi vi var trætte af at vente så længe på maden. Som sagt så gjort – det viste sig bare at tage 50 minutter for Rotty manden at lave 6 pandekager, så tidsbesparelsen var begrænset:)

Galle Fort og Cricket 12/1

  • January 12th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Ungerne fik nogle penge af mormor inden vi tog af sted til at købe is for. Det har nærmest været umuligt at finde is hernede så det har været svært at få pengene brugt:) her i Unawatuna er der masser af souvenirbutikker så nu ser de deres chance.. I går var vi rundt og besøge masser af butikker og Magnus havde forelsket sig i en fin træskildpadde. Som det første i morges var vi nede i butikken – der selvfølgelig havde lukket, så vi måtte på stranden et par timer før det lykkedes os at købe den. Han er vældig glad for den. Han har troligt gået rundt med den i et tæppe hele dagen. Den var med ude og spise da han var bange for at den blev stjålet og nu sover han med den – men dog i fodenden så den ikke ryger på gulvet og går i stykker. Den er pakket ind i et fint håndklæde for den kunne ikke sove uden tæppe.. Og ikke et ord om at vi andre kun har to lagner til deling:)

Ellers har dagen budt på lidt mere badning. Vi synes ikke at stranden er vildt fantastisk her – der er lidt sten, det bliver hurtigt dybt og der er mange bølger, men vi fandt ud af at der i den vestlige ende af stranden var den fineste lille bugt uden bølger, med sandbund og ikke dybt så ungerne kunne svømme, slå koldbøtter mv. Ydermere fandt vi i løbet af dagen ud af at det også var her de lokale holdt til – og da det var lørdag væltede det ind med sri lankanske folk der også skulle nyde solen. Vi blev spurgt om navn og nationalitet ret mange gange, men vi var nærmest også de eneste lyse mennesker der.

Til aften endte vi på en italiensk restaurant – den eneste vi har mødt og fik en god pizza – og så tog den endda kun 1/2 time at lave. Det er helt vildt så længe vi ellers venter på maden. Vi kan godt lide at spise på små lokale restauranter uden så mange andre turister, men ofte er det som om at det kommer helt bag på dem at det kommer gæster – så først skal de ud og handle det vi bestiller og så skal det laves. Vi har ofte ventet mere end en time – lang tid når man har meget trætte børn – men de har nu klaret det fint med lidt kortspil, tegninger og højtlæsning..

Skildpadde i sengen! 11/1

  • January 11th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Vi rejste fra Mirissa i morges. Det blev en tårevædet afsked, ikke så meget fra vore side, men moderen i familien som vi boede hos synes vist at det var meget meget hyggeligt at have os boede og var ked af at vi skulle videre.

Vi havde beslutte at tage en bus vide til Unawatuna, ikke en minibus men en ægte offentlig bus. Fordelene ved at tage normal bus er (væsentlig) lavere pris og at man er en del af det lokale liv. Ulempen er at de kører som død og helvede. Opbremsningerne og overhalingerne er et kapitel for sig: På dagens tur lavede chaufføren en overhaling i rabatten i modsatte side, uden om en lille personbil der var ved at overhale en tuk tuk.

Vi ankom sikkert til Unawatuna og på vejen så vi vejsælgere, lækker strand og pælefiskere.

Jeg havde overbevist Kristina om at det var nemmere at finde en værelse når vi ankom til byen i stedet for at ringe rundt forskellige steder, og det viste sig at holde stik. Vi havde ikke gået 50 meter ned af hovedgaden før vi fik det første tilbud og yderligere 100 meter indbragte endnu to tilbud. Det vrimlede med guest houses og vi fandt et hyggeligt et som ligger på en stille vej, godt nok med to dobbeltværelser i stedet for et familieværelse, men det går. Her er lidt mere turistet end Mirissa: Smykkebutikker på hvert hjørne og mange souvenirbutikker også, men det er faktisk bare hyggeligt (i et par dage).

Vi havde en to timers strømafbrydelse ved 17-tiden, men børnene klarede det i stiv arm og tegnede og var kreative på trods af mørket.

I morgen skal vi på stranden og søndag har vi planlagt en tur til Galle som er den nærmeste større by. Her er et gammelt fort og lidt lokale markeder vi skal se på..

Her er et par billeder fra iPad, da vi stadig ikke kan få billeder fra kameraet uploadet..

20140110-225634.jpg

20140110-225700.jpg

Pælefiskere og strømafbrydelse 10/1

  • January 10th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

I dag havde Filippa og jeg besluttet at gå til venstre – vi går til højre for at gå til stranden, men anede ikke hvad der lå den anden vej, så det måtte vi finde ud af..

Efter morgenhygge i haven og jagt efter brødbilen, der suser rundt i byen og spiller en meget høj melodi tog vi af sted. Der skete nu ikke så meget anden end at vi fik set lidt lokalt landbrug, nogle køer, mennesker og så to kæmpe firben der kom gående meget langsomt over vejen – de var mere end en meter lange..

Eftermiddagen blev brugt på en endnu et sandslot – nu har de snart fundet ud af hvordan de holder vandet væk.. Om eftermiddagen havde vores værter lovet is til ungerne – så det fik vi inden vi tog til stranden for at spise endnu en fantastisk omgang meget frisk fisk!

Flere sandslotte og turen til venstre.. 9/1

  • January 9th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

“Mor, i dag gider vi altså ikke til stranden” var det første Emil sagde da han vågnede.. Så formiddagen blev brugt i haven med højtlæsning, leg og tegning af flotte tegneserier.

Ved frokosttid gik vi alligevel på stranden for at spise og besøge en lille ø der hedder “Parrot island”. Den ligger 50 meter fra stranden så man går bare derud, men der er fin udsigt over Mirissa og masser af krabber og fisk mellem klipperne. På vejen tilbage fristede stranden alligevel for meget så Magnus og Emil gik i gang med at bygge sandslot mens Filippa og Kenneth hentede badetøj. Vi endte med at være der helt til aftensmadtid og spiste på stranden. Der blev bygget et flot sand-land og drengene konstaterede at det alligevel var meget dejligt at Leonardo var taget videre så vi bare kunne hygge os sammen..

Vi skulle også sende postkort i dag, så Filippa og jeg drog ud for at finde posthuset. Med livet som indsats gik vi ad den store vej, hvor biler, tuk tuks, knallerter og især busser kører som død og helvede. Vi måtte også skifte side et par gange da vi mødte køer der gik løs. Vi spurgte om vej tre gange og alle folk var søde og vise os i den rigtige retning – posthuset var dog lukket da vi kom frem – hvorfor var der ikke nogle der sagde det til os?:) vi må af sted igen i morgen..

Fra surfing til sandslotte. 8/1

  • January 8th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off