Endnu en dag på stranden sammen med Leo og hans familie. Drengene hyggede sig og var ikke til at drive op af vandet. Jeg fik dem dog lokket med hen og se nogle havskildpadder der boede på stranden (i bassiner vel at mærke). På selve stranden er der en rede hvor skildpadderne lægger æg, der så udklækkes og kan blive sat ud i haver igen. Der var netop kommet unger der svømmede rundt i bassinerne – de var godt nok søde. Og ungerne fik lov til at holde nogle af de større skildpadder der var der, da de var syge eller tilskadekomne – det synes de var ret sjovt..

I læbet af formiddagen måtte Kenneth en tur til Matara og hæve penge da der ikke er en atm her i Mirissa. Ifølge hans egen forklaring kørte han muligvis med en tidligere formel 1 kører der nu har slået sig på buskørsel, eller måske føltes det bare sådan når han bremsede så folk fløj rundt i bussen og overhalede tuk tuk’er og lastbiler på den lille landevej med hornet i bund..

Hen på eftermiddagen måtte vi sige farvel til Leo – det var næsten tårevædet med kindkys og det hele. Vi skulle på lake-safari. Vi blev hentet i tuk-tuk og kørt lidt ud på landet forbi køer, rismarker, aber og hunde. Vi skulle sejles i katamaran ud på en sø og se fugle, flagermus mv. Jeg tror dog ingen af os havde tænkt at båden var så gammel. I virkeligheden var det bare et par ponton’er med en plade og sæder på – men det var slet ikke noget problem da de først kom afsted. Der var kun os på søen (og så selvfølgelig de gutter der roede os og guiden). Der var helt stille og vi fik set et par lizards og fugle før vi stoppede på en lille ø midt i det hele. Her boede en gut helt alene – og groede alverdens frugt og grøntsager. Vi fik set det hele – og en slange – før vi skulle videre. Vi fik set træerne hvor alle flagermusene hang og var klar til at flyve ud ved solnedgang – så nu skulle vi bare vente:) det var tophyggeligt – der var smukt og stille og vi nød det alle sammen. Så snart solen var gået ned kom alle flagermusene flyvende hen over båden og søen – et virkelig fantastisk syn – der var mange hundrede.. Emil beskrev det meget godt – ved at sige at det havde været “spændende og hyggeligt”. Da vi kom hjem skulle vi finde noget hurtigt mad – vi endte på en lokal restaurant i nærheden der skulle være god. Det var den også, men nøj hvor tog det lang tid – vi ventede vist en time på maden.. Vi havde meget trætte børn – men de klarede det nu fint. Vi sluttede af med chokolade rottis (en slag pandekager, man kan få med al slags fyld) – og så var vi også grydeklar..

Vi valgte i øvrigt at blive boende og har ikke set mere til vores små husdyr – ungerne leger på fint med de børn der bor her – en pige på Filippas alder og en dreng på 1 år.. Det er rigtig fint..

Surfing, flagermus og lake-safari.. 7/1

Comments are closed.