Vi rejste fra Mirissa i morges. Det blev en tårevædet afsked, ikke så meget fra vore side, men moderen i familien som vi boede hos synes vist at det var meget meget hyggeligt at have os boede og var ked af at vi skulle videre.

Vi havde beslutte at tage en bus vide til Unawatuna, ikke en minibus men en ægte offentlig bus. Fordelene ved at tage normal bus er (væsentlig) lavere pris og at man er en del af det lokale liv. Ulempen er at de kører som død og helvede. Opbremsningerne og overhalingerne er et kapitel for sig: På dagens tur lavede chaufføren en overhaling i rabatten i modsatte side, uden om en lille personbil der var ved at overhale en tuk tuk.

Vi ankom sikkert til Unawatuna og på vejen så vi vejsælgere, lækker strand og pælefiskere.

Jeg havde overbevist Kristina om at det var nemmere at finde en værelse når vi ankom til byen i stedet for at ringe rundt forskellige steder, og det viste sig at holde stik. Vi havde ikke gået 50 meter ned af hovedgaden før vi fik det første tilbud og yderligere 100 meter indbragte endnu to tilbud. Det vrimlede med guest houses og vi fandt et hyggeligt et som ligger på en stille vej, godt nok med to dobbeltværelser i stedet for et familieværelse, men det går. Her er lidt mere turistet end Mirissa: Smykkebutikker på hvert hjørne og mange souvenirbutikker også, men det er faktisk bare hyggeligt (i et par dage).

Vi havde en to timers strømafbrydelse ved 17-tiden, men børnene klarede det i stiv arm og tegnede og var kreative på trods af mørket.

I morgen skal vi på stranden og søndag har vi planlagt en tur til Galle som er den nærmeste større by. Her er et gammelt fort og lidt lokale markeder vi skal se på..

Her er et par billeder fra iPad, da vi stadig ikke kan få billeder fra kameraet uploadet..

20140110-225634.jpg

20140110-225700.jpg

Pælefiskere og strømafbrydelse 10/1

Comments are closed.