Så er ungerne kommet i deres rette element. Vi har tilbragt det meste af dagen i pool’en – eller måske rettere sagt under vandet. Alle har fået masker, så vi ser mest rygge eller ben :-)

…og så udspring. Filippa sprang helt uimponeret fra tårnet, og Magnus følger godt med fra kanten..



Indimellem blev der også tid til en is

Og Kenneth legede løve med drengene. Så virkeligt at Emil på et tidspunkt forsigtigt sagde “jeg bliver lidt forskrækket” – men for det meste var det vist bare sjovt..


Frokosten blev indtaget på nabostranden – så mens vi ventede på maden tog ungerne (endnu) en svømmetur – og vaskede hinandens hår i sand – de var meget lækre da de kom op igen.. Filippa har i øvrigt fået nye solbriller – og Emil snuppede morens.. De er skønne, ikk?

Nå ja, og så til sidst lige udsigten fra vores altan i skumringen.. Der skal nok snart komme nogle flere solnedgangsbilleder – der er absolut potentiale her på Koh Tao..

Til aftensmad ville alle børn gerne have ris med karry – vi bestilte en “no spicy” karry. Da maden kom var der chilier på(!) og den var superstærk. Vi snakkede med ejeren der fortalte at man jo ikke kunne lave karry uden at den blev stærk – og hun troede ikke rigtig på os da vi sagde at det havde vi altså fået før.. Og så synes vi måske også godt de kunne have fortalt os det da vi bestilte og måske lave den uden chilier;-) Slutningen blev dog at vi fik lov at bestille noget andet til børnene, så de slap for tårer i øjnene og ondt i munden :-)

I morgen har vi fået en mand til at sejle os rundt i en long-tail boat hele dagen – så vi skal snorkle og se lidt nærmere på øen..

Sol, strand – og rigtig meget swimmingpool!

One Response to “Sol, strand – og rigtig meget swimmingpool!”