Endnu en dag på stranden sammen med Leo og hans familie. Drengene hyggede sig og var ikke til at drive op af vandet. Jeg fik dem dog lokket med hen og se nogle havskildpadder der boede på stranden (i bassiner vel at mærke). På selve stranden er der en rede hvor skildpadderne lægger æg, der så udklækkes og kan blive sat ud i haver igen. Der var netop kommet unger der svømmede rundt i bassinerne – de var godt nok søde. Og ungerne fik lov til at holde nogle af de større skildpadder der var der, da de var syge eller tilskadekomne – det synes de var ret sjovt..

I læbet af formiddagen måtte Kenneth en tur til Matara og hæve penge da der ikke er en atm her i Mirissa. Ifølge hans egen forklaring kørte han muligvis med en tidligere formel 1 kører der nu har slået sig på buskørsel, eller måske føltes det bare sådan når han bremsede så folk fløj rundt i bussen og overhalede tuk tuk’er og lastbiler på den lille landevej med hornet i bund..

Hen på eftermiddagen måtte vi sige farvel til Leo – det var næsten tårevædet med kindkys og det hele. Vi skulle på lake-safari. Vi blev hentet i tuk-tuk og kørt lidt ud på landet forbi køer, rismarker, aber og hunde. Vi skulle sejles i katamaran ud på en sø og se fugle, flagermus mv. Jeg tror dog ingen af os havde tænkt at båden var så gammel. I virkeligheden var det bare et par ponton’er med en plade og sæder på – men det var slet ikke noget problem da de først kom afsted. Der var kun os på søen (og så selvfølgelig de gutter der roede os og guiden). Der var helt stille og vi fik set et par lizards og fugle før vi stoppede på en lille ø midt i det hele. Her boede en gut helt alene – og groede alverdens frugt og grøntsager. Vi fik set det hele – og en slange – før vi skulle videre. Vi fik set træerne hvor alle flagermusene hang og var klar til at flyve ud ved solnedgang – så nu skulle vi bare vente:) det var tophyggeligt – der var smukt og stille og vi nød det alle sammen. Så snart solen var gået ned kom alle flagermusene flyvende hen over båden og søen – et virkelig fantastisk syn – der var mange hundrede.. Emil beskrev det meget godt – ved at sige at det havde været “spændende og hyggeligt”. Da vi kom hjem skulle vi finde noget hurtigt mad – vi endte på en lokal restaurant i nærheden der skulle være god. Det var den også, men nøj hvor tog det lang tid – vi ventede vist en time på maden.. Vi havde meget trætte børn – men de klarede det nu fint. Vi sluttede af med chokolade rottis (en slag pandekager, man kan få med al slags fyld) – og så var vi også grydeklar..

Vi valgte i øvrigt at blive boende og har ikke set mere til vores små husdyr – ungerne leger på fint med de børn der bor her – en pige på Filippas alder og en dreng på 1 år.. Det er rigtig fint..

Surfing, flagermus og lake-safari.. 7/1

  • January 7th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Endnu en skøn dag på stranden. Magnus og Emil mødte tilfældigt deres italienske ven Leonardo som vi også havde boet på hotel med i Kandy og de tre gutter var i vandet sammen hele dagen. Vi fik købt et par bodysurf-boards – et kæmpe hit i de store bølger på stranden. Nu bliver det om muligt endnu mere svært at få dem op af vandet..

Det er i øvrigt så fint når Magnus og Emil forsøger at tale engelsk, så indsætter de bare et “i” i ordet og så siger det med lidt sjov accent og så kører det. På trods af sprogudfordringer hygger de sig og klarer sig fint med tegnsprog..

Badenymfer og surferdudes! 6/1

  • January 6th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Det er altså en dejlig dag når den største beslutning handler om hvor man skal spise henne:)

Kenneth var rundt for at finde et sted at bo i går, da vi kun kunne få een overnatning hos Ancient Tree guesthouse. Han var rundt et par steder og faldt tilfældigt over et familieværelse hjemme hos en familie. Værelset blev booket i fem dage så her er vi resten af tiden i Mirissa.

Vi har været ved stranden det meste af dagen – der er store bølger så Magnus og Emil har været i vandet uden ophold, kun afbrudt af frokost og en tvungen pause derefter.. Aftenmaden fik vi også på stranden – der kan man vælge en frisk fisk fra montren som de griller. Vi fik en kæmpe “red snapper” der smagte helt forrygende. I super humør gik vi tilbage til vores værelse – der var blevet invaderet af kakerlakker imens – bvadr.. Ok – der var kun 3, men de var store og klamme. Nu er vi så i syv sind om hvad vi skal gøre. Vi bor et fantastisk sted hos en skøn sri lankansk familie – og vi har sprayet værelset til – meeeen de er simpelthen for ulækre.. Den må vi vist sove på til i morgen – og så huske skoene hvis vi skal på toilettet i nat!

Strand, bølger og beslutninger om mad! 5/1

  • January 5th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Vi stod op 5.30 for at tage på safari kl 6. Vi blev glade for at vi havde valgt at bo tæt på selve parken for køreturen var kort.

På vejen så vi en ko der stod med hovedet inde i en lille butik og spiste frugt – den havde Filippa også set dagen før – tydeligvis en ko der lever godt. Helt generelt er der virkelig mange fritgående køer herude..

Efter at vi havde købt billetter og jeg skulle til at stige ombord i jeepen, stod vores chauffør klar med en mand der skulle til at stige med om bord. Det var guiden, fik jeg forklaret. Lettere mistroisk spurgte jeg ind til prisen og fik at vide at det var baseret på drikkepenge men normalt lå på 500 rupees og op. Jeg bryder mig ikke om at blive påtvunget ydelser, så jeg hev chaufføren til side og spurgte om det var nødvendigt. Han svarede at han havde 9 års erfaring som chauffør – ikke ligefrem et svar der var til at blive klog på. Jeg stillede derefter guiden et par spørgsmål om hvor vi skulle hen, men han forstod intet og jeg sagde til chaufføren at hvis vi skulle have en guide, så skulle han kunne tale fornuftigt engelsk. Så trådte en anden guide til, som svarede fornuftigt på spørgsmålene og han blev taget med på turen.

Selve turen var rigtig fin. Vi så elefanter, vandbøfler, påfugle i massevis, både helt almindelige og dansende og også masser af fugle. Guiden viste især sit værd ved at spotte fine fugle. Ungerne synes det var ekstra sjovt med påfuglene da de netop havde set en lille nørd med dem.. Vi fik også spottet et par aber, ryggen af en hjort og en vildkat. Den spottede Kenneth – det var guiden lidt imponeret over:) Til sidst var Magnus så mæt af at se dyr, at han mente at han var blevet dyresvimmel og skulle tilbage til campen.

Efter at have været afsted i over tre timer var vi godt sultne da vi vendte tilbage til campen, og morgenmadsbuffeten var en stor succes hos alle. Vi havde booket en minibus til at køre os til strandbyen Mirissa og der var afgang 1030. En bumpende og varm tur på 3 timer som man helst gerne vil glemme. Vi havde booket en enkelt overnatning på Ancient Tree guesthouse
Og blev modtaget som gamle venner af familien. Et varmt og hyggeligt sted som kun lå få minuttes gang fra stranden, og vi røg da også afsted ganske hurtigt og tilbragte resten af eftermiddagen med at lege i de store bølger.

Aftensmaden stod på rice&curry, og det var den bedste og lækreste udgave vi endnu har smagt. Ungerne fik kartofler, ris og daal som de spiste med fingrene som de havde lært af Saman.

Dyresvimmel og store bølger 4/1

  • January 4th, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Vi startede morgenen med endnu en gang lækker morgenmad (det bliver svært at komme væk herfra til et mere normalt standard sted at bo).

Herefter skulle vi med Ravi på besøg på en lokal skole. Vi gik 1/2 times tid for at komme til den lille lokale skole. De havde klasser fra 1-6 klasse. Vi fik lov til at se klasseværelser og snakke lidt med lærerne og så selvfølgelig gå rundt og se hvad børnene lavede. De havde haft ferie hele december så de første skoledage blev brugt på at gøre rent i klasseværelserne og rydde grunden for grene, sten og opvokset græs. Og det var selvfølgelig børnene der arbejdede. De var meget interesserede i os og synes det var sjovt at få taget billeder. Det var en rigtig fin oplevelse og sjovt for børnene at de hvordan børn i andre lande går i skole.

Turen tilbage var fin – omend lidt hård på vej op af bjerget. Der var masser af børm og voksne der hujede og vinkede til os. Det er meget sjovt, men vi kan godt mærke at børnene er ved at have fået nok af at blive kigget på, nusset og holdt fast i. Det er vist meget godt at vi snart skal sydpå hvor der er lidt flere turister..

Omkring kl 12 var vi tilbage og så holdt bilen klar. Vi skulle videre til nationalparken Uda Wallawa. Turen tog omkring tre timer og det lyder jo umiddelbart ikke af så meget, men det var af mindre meget snoede bjergveje, og når vi ikke snoede os så bumpede det meget så vi var godt rystede igennem da vi kom frem :)

Vi havde ikke booket noget hotel og havde fået besked på at vores chauffører ville tage os hen nogle forskellige steder og så kunne vi beslutte os. Dog var deres forventninger lidt anderledes end vores og det var meget fornemme steder de viste os – det lykkedes os dog at få forklaret hvad vi gerne ville og vi er endt på Athgira river camping hvor vi bor i luksustelte på kanten af floden. Det er vældig fint – er spændt på hvor mange myggestik vi har fået i morgen tidlig. Der skal vi på safari kl 6 – så vi må tidligt i seng. Senere spiste vi barbeque på kanten af floden – det var vældig fint og Magnus og Emil fik tømt lageret af kartofler fuldstændigt. De er vist ved at være trætte af ris.

Generelt tror jeg at vi er ved at have oplevet så meget på relativt få dage at vi glæder os til at komme til sydkysten hvor vi ikke har nogle planer andet end at slappe af..

Skolebesøg og en lang køretur! 3/1

  • January 3rd, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

“I dag er det Magnus og Emils fødselsdag” så vi var tidligt oppe og synge fødselsdagssang. Gaverne blev åbnet og vakte stor glæde. Til morgenmad havde kokken lavet alt hvad vi havde ønsket, juice, æg, bacon, pandekaget, toast, the, ananas-juice og kaffe – det var superlækkert, drengene gad bare overhovedet ikke spise det – de ville hellere have havregryn eller cornflakes – så det har de lovet at skaffe til i morgen :)

Efter morgenmaden skulle vi af sted på en tur til Lipton’s Seat – vi blev hentet i en tuk tuk og troede ikke der var så langt – meeeen vi tøffede af sted i over en time – tro mig en tuk tuk kører ikke voldsomt stærkt op ad bakke læsset med 5 mennesker.. Til gengæld var det en smuk tur gennem the-plantager med tamiler der plukkede the i markerne. Udsigtspunktet på toppen var virkelig smukt – efter sigende holdt Thomas Lipton picnics heroppe hvor han kunne se ud over alle sine marker.

På vej hjem ned igen ville vi gerne se lidt mere så vi hoppede af tuk tuk,en og gik i stedet. Det gav nogle fine oplevelser med et par theplukkere – børnene fik lov til at plukke lidt med og vi lovede at sende dem billederne når vi kom hjem. Det føles lidt forkert – vi ved de tjener 20 kr for en hel dags arbejde – men alligevel virker de bare så glade og imødekommende. Manden med tuk tuk’en havde tydeligvis fået ordre på at følge os så han trillede i hælene på os mens vi gik :)

Længere nede af bjerget lå en the fabrik der lavede the til Lipton the. Her fik vi en tur og en forklaring på processen. Det var ret interessant, 20.000 kg blade ryger gennem maskinerne hver dag og det ender med ca 4000 kg færdig the. En the-plukker indsamler cirka 20 kg the-blade om dagen, så der er omkring 1000 plukkere i gang for at levere the-blade til denne fabrik alene.

Efter the-fabrikken skulle vi en tur til Haputale by – jeg har meget ondt i ryggen og håbede en gang massage ville hjælpe og Kenneth og drengene skulle købe nogle gaver til børnene der bor på the-plantagen til en tur Ravi havde lovet at tage os på senere i dag. Godt læsset med farveblyanter, blokke og blyantspidsere tog vi retur og spiste frokost. Clubsandwich med pommes og salat til ære for drengene.

Til eftermiddag havde Ravi lovet at tage os en tur rundt på the-plantagen og det var her vi skulle bruge gaverne til børnene. Vi havde en fin tur rundt og sluttede af med at besøge et par familier og deres børnehave. Det var en speciel oplevelse. De her fattige børn boede på en bjergskråning i skure med bliktage repareret med plastik, og blev lykkelige for en farveblyant og tiggede om papir da vi var løbet tør for det. Der var ret mange klumper i halsen og det var en voldsom øjenåbner for børnene at man kunne blive så glad for småting! Tænk hvad en vognfuld papir ville kunne gøre…

Aftensmaden bestod af spring hoppers – en slags pandekage lavet af nudler, lækker fisk og kartofler, daal mv. Og til dessert en lækker kage til ære for Magnus og Emil med lys, og fin tekst. Den smagte endda også godt og blev spist rub og stub..

Fødselsdag og ønsker om en vognfuld papir! 2/1

  • January 2nd, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Whau – det her “hotel” er noget andet end vi er vant til! For det første er her kun 3 hytter på grunden – der ligger langt fra hinanden så vi føler os som de eneste (de to andre hytter er så også tomme så lige nu er vi de eneste:). Det ligger midt i en the-plantage.

Udsigten er helt fantastisk – vi er i 1500 meters højde, kigger ud over the-marker og smuk natur. Hytten har tre soveværelser – hver med eget badeværelse. Nå ja, og så har vi egen kok og en gut der serverer mad i hytten, og ellers hjælper med alt hvad der kan hjælpes med. Kokken spørger hvilket mad vi kunne tænke os, hvad tid vi ønsker den serveret og har forslag hvis vi tøver og alt kan lade sig gøre.

Faktisk føltes det ret beklemt og ikke så rart at have tjener – men han er simpelthen så sød at han nærmest hører med til familien – han laver bare alle de irriterende opgaver – og er samtidig klar til at besvare alle vores spørgsmål om landet, byen, theplantagen mv. Plus han arrangerer transport, ture mv. Filippa syntes det er en fest med al den luksus og er ikke meget for at vi kun skal være her et par dage, men vi tænker det egentlig er meget passende.

Luksus – og kongelig behandling 1/1

  • January 1st, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Tidligt op og afsted til stationen i Kandy for at nå 8.47 mod Haputale. Mens vi pakkede det sidste hørte vi skramlen fra taget og altanen. Vi tænkte ikke nærmere over det indtil vi gik ud af værelset og så aber der kravlede på gelænderet en meter væk. Vi sjussede dem væk og så at slangebøsse-manden var i gang med at skyde småsten efter aberne. Ungerne fulgte i hælene på ham og synes det var super spændende at være på abejagt.

Vel ankommet på stationen, gik Kenneth på jagt efter superlim til Magnus’ nyerhvervede tuk tuk som gik i stykker efter kort tid – man kan ikke få alverden for femten kroner.

Vi havde pladsreservationer til tredie klasse, så ingen hast med at komme ombord. Der var dog ingen lokale på denne del af tredie klasse, kun en større gruppe kinesiske turister som synes det var fantastisk både at have sri lankanere og lyshårede danske børn at tage billeder af. Filippa sagde at hun følte sig som en fotomodel :) De var dog rigtig søde og vi byttede pladser flere gange under turen så alle kunne se ud ad vinduerne.

Efter at have prøvet både en intercity express tog og et lokalt bumletog må vi sige at vi foretrækker bumletoget. Det er væsentlig mindre turistet og har flere lokale med, hvilket sikkert skyldes at billetterne kun koster 1/3 og der er flere stop undervejs.

Børnene havde hver deres oplevelse på togturen som de synes var mest spændende:
Emil: Se børn der spiller cricket
Filippa: Se spændende ting ud ad vinduet og sidde alene så man kunne hvile sig
Magnus: Var sur og gad ikke svare.

Vi ankom en halv time forsinket til Haputale station men blev heldigvis mødt af en mand fra hotellet som lovet.

Hotellet fortjener sit eget indlæg som følger..

Kenneth modtog i øvrigt en nytårshilsen fra præsidenten på mobilen – joh her ved de hvordan man scorer stemmer…

Mere abefis, fotomodeller og en fornem nytårshilsen 1/1

  • January 1st, 2014
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

Vi havde allerede besluttet at vi bare skulle slappe af, og det faldt i ungernes smag. Vi sov længe, spiste lidt morgenmad på hotellet og smuttede derefter ned til poolen, der virkede en anelse varmere end forleden. Vinden var aftaget og det blev ganske varmt i de par timer vi lå og solede, badede og tegnede..

Ved et-tiden tog vi ned i byen for at spise lidt frokost. Vi havde fået nok af rice & curry og tog på KFC, hvor pommes og kyllingeburger vakte glæde hos alle.

Derefter gik vi lidt rundt i de lokale markedsgader, hvor vi fandt lidt pynt og en kjole til Filippa, noget der lignede en fodbold til drengene og en ny lader til mobil og Kindle (vi fandt selvfølgelig den anden da vi pakkede senere på dagen, men better safe than sorry). Vi kiggede også en del efter fodboldtrøjer til Magnus og Emil, men der er de ikke lige oppe på beatet her på Sri Lanka. Der er faktisk kun engelske klubber man kan få trøjer med, og meget få børnestørrelser.

Vi mødte også en meget venlig mand der sagde at han var glad for at møde os, da han arbejdede på hotellet og ikke måtte snakke med os der. Han havde en bror der boede i Odense og derfor ville han gerne vise os det lokale marked hvor priserne var meget meget lavere end på turistmarkederne. Han gjorde det ikke for pengenes skyld, næh han ville bare gerne have god karma. Lyder det bekendt? Nuvel, han viste os til det lokale marked og i særdeleshed en butik hvor de solgte the og creme, meget meget meget billigere end på thefarmene og urtefarmene. Gæt hvad vi har liggende i rygsækken lige nu? :) Når jeg ser tilbage på det, så var der en ting der ikke stemte som jeg først bed mærke i bagefter: Jeg kunne ikke umiddelbart genkende ham fra hotellet, selvom der nu ikke var så mange ansatte – men sri lankanerne kan være lidt svære at kende fra hinanden. Men vi snakkede fint med alle de ansatte på guest houset og havde bestemt ikke fornemmelsen af at de ansatte ikke måtte snakke med os. Vi skulle selvfølgelig have spurgt ham hvilket hotel det nu var, da vi havde boet på to forskellige indtil videre :) Nå men man lærer så længe man lever, og Kristina spottede ham en time snere i snak med nogle andre turister – sikkert i gang med at arbejde for sin karma.

Ungerne blev hurtigt trætte og vi indså at vores plan om at spise en dejlig nytårsmiddag på en anden restaurant, ikke kunne holde og vi tog derfor hjem til værelset og slappede af. Pludselig gik al lyset, tilsyneladende i hele byen og det tog en halv times tid inden den kom tilbage. Der var ret mørkt med kun en lille stearinlys på værelset :) Emil og Magnus fandt en italiensk legekammerat på et af de andre værelser som de fordrev tiden med indtil spisetid. Resten af aftenen forløb meget roligt og alle var i seng kl 22. Kristina og jeg hørte fyrværkeriet kl tolv, men orkede ikke at stå op.

Vestlig mad og shanghajet 31/12

  • December 31st, 2013
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off

I dag havde vi booket en chauffør til at køre os til Sigiriya og Dambulla og se Dambulla Rock Temples. Turen til Sigiriya burde tage omkring to timer, men det var en gammel smadrekasse vi kørte i så det tog noget længere tid. Vores chauffør var fantastisk, snakkede godt engelsk og startede med at love drengene at han ville lære dem at spille cricket, så han var hurtigt godkendt :)

På vejen ville han gerne vise os både krydderifarme og templer, men vi tænkte det var bedre at køre direkte og det var nok en meget god beslutning da det tog omkring 3 timer at komme dertil. Sigiriya er en klippe midt i ingenting (lidt ligesom Ayers Rock i australien). Den er 100 meter høj og der er 1200 trin til toppen. På turen op var der aber alle vegne omkring os – ikke så rart men ungerne blev gode til at ignorere dem selv om de var ret bange.. Vejen til toppen var ok – men nogle steder gik man på metaltrapper hvor man kunne se både under sig og til siden – Emil var skræmt fra vid og sans ( og det var Kenneth også, men han prøvede ikke at vise det:)) vi klarede dog at komme til toppen alle sammen – ret stolte af os selv og den overvundne højdeskræk. Måske de lovede lakridser til ungerne var med til at overvinde skrækken? :) Turen ned gik nemt – kun det øverste stykke var ikke så rart. Flotte løvekløer er en del af attraktionen og grunden til hvorfor det er et helligt sted.

Bagefter skulle vi spise frokost. Saman tog os til et lokalt sted, hvor han lærte drengene og Filippa den rigtige metode til at spise med fingrene. Det var en stor succes og første gang at Magnus nærmest har spist noget på turen. Vi spiste 6 mennesker hvor vi alle fik sodavand til den nette sum af 50 kr. Det er til at holde ud..

Efter frokost skulle vi til Dambulla rock temples, der er fem huler der er hakket ind i klippen med masser af hulemalerier og buddhafigurer. Den største hule var omkring 25 meter lang og 7 meter høj. Det var ret imponerende – dog var drengene vist mest utålmodige over at komme ud og spille cricket, så vi gik igennem lidt hurtigt. Der var i øvrigt 600 trin til hulerne, så vi har fået gået nogle trappetrin i dag.. Børnene er meget populære og bliver nusset, hevet i og får nevet i kinderne – og nogle er ofså så modige at de spørger om de må få taget billeder med dem.

På turen tilbage stoppede vi ved en mark hvor Saman fik vist os lidt cricket tricks – et stort hit :)

Vi var tilbage på hotellet kl 20 – så det var en lang god dag – mest pga den lange køretur. Drengene faldt heldigvis i søvn på turen hjem, så de ikke nåede at blive alt for utålmodige.

Dagens kommentar fra Emil da vi kom hjem og lige skulle skylles. Hans mave var sort og han udbrød glad “det er fordi jeg er ved at blive neger ligesom dem!” :)

Højdeskræk, abeskræk og superseje børn! 30/12

  • December 30th, 2013
  • Posted in Sri Lanka
  • Comments Off